Måske har du aldrig fået foretaget en øjenundersøgelse. Der er jo en første gang for alting. Eller måske du har gjort det mange gange. Men har du nogensinde tænkt over, hvad de gør ved alle maskiner og Storm P.-lignende briller? Her er en guide til dig.
De maskiner, optikere og optometrister bruger til at kontrollere dit syn, har mange mærkelige navne. Refraktive linser, autorefraktorer, tonometre, phoroptere, spaltelamper, aberrometre, retinoskoper. De tjener alle et formål. Alle værktøjer bruges ikke nødvendigvis ved hver undersøgelse.
Det anbefales, at børns syn tjekkes en gang årligt. Det giver mulighed for at opdage eventuelle synsproblemer på et tidligt tidspunkt.
For ældre anbefales årlige øjenundersøgelser for at tjekke for maculadegeneration og grå stær samt kontrollere øjentrykket.
Der er i virkeligheden kun en periode (typisk mellem 20 og 40 år), hvor synsundersøgelser kan foretages hvert andet år eller deromkring (medmindre der er en kendt tilstand og/eller anbefalinger om hyppigere undersøgelser).
Så hvordan tester de dine øjne? Dette er en enkel liste over tests, der kan udføres. Bemærk, at alle optikere eller øjenlæger ikke gør det i samme rækkefølge, men de væsentligste punkter er stort set de samme:
1. Sundhed, arbejde og livsstil
Du vil blive adspurgt om dit helbred, såsom blodtryk, kendte sygdomme, familiehistorik osv. Nogle af disse tilstande kan påvirke synet på både kort og lang sigt.
Dit arbejde og din livsstil kan også påvirke synet. De spørgsmål stilles, så de ved, hvad de skal kigge efter.
2. Du bliver adspurgt om din nuværende briller, hvis du har nogen. Tag dem med til undersøgelsen. Hvad oplever du?
3. Næste skridt kan være autorefraktoren. Du hviler hovedet på en hagestøtte og kigger ind i maskinen, der viser lys eller et billede. Maskinen fastsætter den linsestyrke, der er nødvendig for at fokusere lyset på nethinden bag på øjet. Maskinen udarbejder derpå en brillestyrke, der skal finpudses lidt.
4. I stedet for en autorefraktor er det også muligt at bruge et retinoskop, som er et manuelt instrument til måling af lysbrydning. Den placeres foran dine øjne, og tester hvilken linse, der giver det klareste billede. Linserne finindstilles, indtil den korrekte styrke findes. Det fastsætter niveauet af din fremsynethed, nærsynethed og bygningsfejl.
5. Derefter foretages testen med snellen-tavle, hvor du læser bogstaver fra en afstand på 5 m. Til at begynde med gøres det med din tidligere styrke for at finde ud af, hvor der skal tilføjes linser
6. Derefter justerer optikeren eller øjenlægen styrken. Nu spørger han eller hun dig så, om du ser "bedre med dette glas eller dette glas", og på baggrund af dine svar tilpasses din styrke. Kort sagt, så er det den styrke, der giver dig den bedste synsskarphed med den mest behagelige fornemmelse.
7. Nu kan det være tid til tonometritesten. Et luftpust blæses ind i dit åbne øje. Maskinen beregner øjentrykket baseret på øjets modstand mod luftpustet. Det er en berøringsfri og helt smertefri test. Øjets interne tryk er en god indikator for grøn stær.
8. Oftalmoskopundersøgelsen viser, om der er skader på øjets struktur. Du hviler hovedet på en hagestøtte, og der bruges et mikroskop til at kontrollere forsiden af øjet, iris, hornhinde, øjenlåg osv. Ved hjælp af en håndholdt linse kan bagsiden af øjet kontrolleres med det samme instrument. Den viser, hvordan din nethinde og synsnerve ser ud.
9. Der kan også udføres en test af synsfeltet. Den viser, om der er blinde pletter i det perifere syn (side).
Øjne er temmelig komplicerede dele af vores krop, og det påvirker antallet af tests. Men hvert skridt tjener et formål, og det er at få dig til at se bedst muligt. Ring til din optiker, og tag testen mindst hvert andet år. Og måske hvert år, hvis du er over 50 år. Eventuelle ændringer registreres, og henvises til en øjenlæge, hvis det viser sig nødvendigt. Den tid og de penge, du bruger på det, er det hele værd. Helt sikkert.