Bangkok – 26. april 2021 – HOYA Vision Care, førende inden for innovation af optisk teknologi, annoncerede under European Academy of Optometrists and Optics (AOO21) resultaterne af en treårig klinisk opfølgningsundersøgelse af det prisvindende MiYOSMART-brilleglas med patenteret Defocus Incorporated Multiple Segments (D.I.M.S.)- teknologi. Det nye studie, som blev offentliggjort i marts 2021 i British Journal of Ophthalmology, blev udført af Centre for Myopia Research på Hong Kong Polytechnic University og opfølgning på det toårige studie, som tidligere viste evidens for brilleglassets effektivitet til at bremse progressionen af nærsynethed hos børn i alderen 8-13 år1.
Det 3-årige opfølgningsstudie, som blev udført på 120 børn i Asien, omfattede 65 fra den oprindelige gruppe, som brugte MiYOSMART-brilleglasset, og som deltog i det tidligere studie, og 55 børn, som skiftede fra at bruge et enkeltstyrkeglas i to år til MiYOSMART-brilleglasset i det tredje år. Ved slutningen af det tredje år viste resultaterne i den oprindelige gruppe af børn, der brugte MiYOSMART-brilleglasset, at forsinkelsen i progressionen af nærsynethed over tid blev opretholdt, og den gruppe, der skiftede fra almindelige enkeltstyrkeglas til MiYOSMART-brilleglaset, udviste en signifikant og øjeblikkelig forsinkelse i progressionen af nærsynethed.
MiYOSMART-brilleglasset, der blev lanceret på nogle markeder i midten af 2018, blev udviklet i samarbejde med Hong Kong Polytechnic University for at adressere nærsynethed, hvilket er et voksende globalt sundhedsproblem, hvor brancheeksperter forudser, at næsten 50 % af verdens befolkning vil blive påvirket i 2050. Brilleglasset bruger patenteret D.I.M.S.-teknologi, der giver børn et skarpt syn og kan placeres i et hvilket som helst brillestel og fremstår som et almindeligt brilleglas. På baggrund af det 3-årige opfølgningsstudie kan MiYOSMART-brilleglasset sænke hastigheden og i nogle tilfælde standse progressionen af nærsynethed ved hjælp af myopisk defokusering.
"Resultaterne af det 3-årige studie af MiYOSMART-brilleglasset er meget positive, idet brilleglasset adresserer det voksende problem med nærsynethed hos børn," siger Griff Altmann, Chief Technology Officer hos HOYA Vision Care. "HOYA Vision Care er stolt af at være førende inden for udvikling af en sikker og effektiv måde at håndtere det voksende problem på, og vi vil arbejde målrettet på fortsat at lancere MiYOSMART globalt."
Det prisvindende MiYOSMART-brilleglas vandt den eftertragtede Grand Prize, Grand Award og Gold Medal ved den 46. International Exhibition of Inventions i Geneve i april 2018. I oktober 2020 blev brilleglasset tildelt Silmo d'Or Award i Vision Category ved Silmo Paris Optical-showet.
1. Lam CSY, Tang WC, Tse DY, Lee RPK, Chun RKM, Hasegawa K, Qi H, Hatanaka T, To CH. Defocus Incorporated Multiple Segments (DIMS) spectacle lenses slow myopia progression: a 2-year randomized clinical trial. British Journal of Ophthalmology. Publiceret online først: 29. maj 2019. doi: 10.1136/bjophthalmol-2018-313739
PRODUKTANSVARSFRASKRIVELSE – MiYOSMART er ikke blevet godkendt til behandling af nærsynethed i alle lande, herunder USA, og er i øjeblikket ikke tilgængelig til salg i alle lande, herunder USA.
Om HOYA Vision Care
I over 60 år har HOYA Vision Care været en passioneret og global leder inden for innovation af optisk teknologi. Som producent af højtydende brilleglas af høj kvalitet fortsætter HOYA med at fremme innovation inden for optisk teknologi med det formål at finde de bedste synsplejeløsninger til optikere. Virksomheden leverer brilleglas til 52 lande med et netværk på over 18.000 medarbejdere og 45 laboratorier over hele verden.